Nu har blogget været ekstremt stille siden juni, men det håber jeg, at jeg kan lave om på nu!
Der er simpelthen sket så meget siden juni, og selv før juni skete der ikke meget her på bloggen, da overskudet slet ikke var til det. Overskudet er ikke helt i maks, men jeg kan ikke blive ved med at vente, for så kan det ende med at der aldrig vil ske noget med denne blog.
Jeg har ingen faste læsere, så den er egentlig mere til mig selv, som en form for dagbog for min udvikling, derfor vil jeg ikke længere begrænse min blog til mine kreative udfoldelser. Der vil stadig komme kreative indslag, men da der ikke bliver produceret meget for tiden, bliver det på et minimum.
Her kommer en lille opsummering på hvad der er sket i mit liv det sidste stykke tid:
Vi flyttede i midten af maj til en større lejlighed, og de sidste tre kasser mangler stadig at blive pakket ud, og en del ting der stadig mangler at finde deres pladser. Min mor og bror holdte ferie hos os i juli, hvor vi også kørte rundt i det danske land, for at besøge familie, samt en lille storbyferie i København for nostalgiens skyld (min mor er vokset op lidt uden for hovedstaden, og som børn holdte vi altid sommerferie hos vores mormor).
Da sommereferien var over, så sluttede min barsel, og virkelighedens klammehånd gav mig en ordentlig lussing. Jeg havde gået og glædet mig til Manu skulle starte i vuggestue, da jeg godt kunne mærke, at jeg ikke længere var tilstrækkelig spændende at være sammen med.
Vuggestueopstart gik fint til at starte med, så gik det virkelig skidt, så blev det bedre, og nu er det bare dejligt at aflevere en glad dreng og endnu mere fantastisk at hente en glad dreng.
Efter en måneds indkøring i vuggestuen så startede jeg lige på og hård med studiet i Aarhus (jeg er bosat i Aalborg). Vi kører fire workshops á 2 uger henover semestret og skal så fra november skrive opgave.
At bruge 5 timer og 20 minutter tre gange om ugen på transport er energidrænende. Hvad jeg dog ikke gør for at få min drømmeuddannelse (at få billedkunst som sidefag når jeg engang bliver gymnasilærer, rettere sagt: gerne om to år).
Jeg får heldigvis udnyttet noget af tiden på at læse, sove eller tænkt over tingene. Den sidste del er noget jeg gør meget i for tiden, da jeg synes der er så meget der skal bearbejdes.
Derudover er jeg blevet ene om Manu. Singlemor er jeg nok ikke klar til at kalde mig selv, og alenemor lyder simpelthen for trist. Manu's far og jeg taler godt sammen, hvilket er rart.
Det er desværre sådan, at Manu's far ikke længere bor i Aalborg, så jeg er alene om Manu, og dermed står for alt når det kommer til den lille mand. Jeg er ikke den første forældre til at opfostre et barn alene, og heller ikke den sidste, så det skal nok gå godt, men hold nu op det suger energien ud af en.
Det blev et lidt langt indlæg, men hvor var det dejligt at få det skrevet.